U12-drenge til Jutlander Bank Cup i Løgstør
Lørdag ved middagstid kørte en mindre kortege af biler af sted til årets udgave af Jutlander Bank Cup i indefodbold i Løgstørhallerne. I bilerne sad forventningsfulde spillere og forældre som så frem til at prøve kræfter med de andre tilmeldte hold til stævnet.
De 11 spillere var fordelt på 2 hold som spillede i henholdsvis A- og B-rækken. Begge hold spillede 3 kampe mod modstandere som var en tand skarpere på dagen, så selv om det ikke blev til sejre – blev målene fejret på behørig vis af spillerne samt de mange tilrejsende forældre og søskende.
Efter knap to timer kunne de to hold sætte kursen hjemad – en god og lærerig oplevelse rigere.
På billedet ses: Jonas, Bendix, Emil, Aksel, Joachim og Kristian.
På billedet ses: Magnus, Kristian, Patrick, Lucas og Jeppe.