Sæsonafslutning i FUIK (Seniorer)

Efterårssæsonen er slut, og dette blev fejret lørdag d. 3. november, hvor godt 60 unge mennesker fra FUIK var mødtes for at fejre den forgangne sæson. Dette blev traditionen tro gjort med mad, sang, taler og pokaler. For FUIK har det været en blandet omgang med en meget spændende pulje i serie 2, hvor FUIK flere gange lå til oprykning og serie 4, der rykkede op i serie 3 ved at vinde over Aars IK i anden sidste spillerunde. Udover at uddele de obligatoriske træningsflidspokaler og fiduspokalerne blev der også uddelt en 300 kampspokal og en 200 kampspokal.

Årets FUIK’er blev Gitte Pedersen, der med en stor arbejdsindsats i FUIK fuldt har fortjent denne hæder. Gitte har været i klubben i mange år. Hun har selv spillet fodbold, hun har siddet i bestyrelsen, og på nuværende tidspunkt sidder hun både i FUIKs Venners bestyrelse og i ungdomsudvalget i FUIK. Gitte er en kvinde, man kan regne med.

For U19 drengene var det Simon Thrige der løb med fidus pokalen.

På serie 2 var det Mikkel Tejlgaard der løb både med træningsfliden og med årets spiller (Øverst). Årets fidus pokal på serie 2 gik til den person, der har fået flest stemmer gennem året. Det betyder både for forårssæsonen og for efterårssæsonen. Denne pokal gik til Niclas Brøndum (Nederst).

For serie 4 var det Kim Kristoffersen, der fik fiduspokalen. For serie 6 var det Sebastian Dodensig der fik fiduspokalen. Han blev især rost for hans evne til at have det sjovt efter kampene.

For damerne var det Juliane Kirch, der fik træningsfliden, fordi det er imponerende at hun i sin første sæson som damesenior møder op til samtlige træninger, og hun i foråret kun missede to ud fra 20 træninger for U14 pigeholdet. Juliane var dog ikke med til denne afslutningsfest. Sisse Brøndum modtog fiduspokalen på dameseniorholdet, og denne pokal blev givet til hende, da hun altid møder op til fodbold med et smil på læben, herudover bruger hun meget tid på at holde samling på holdet, og hun har misset meget få træninger gennem hele året.

Karsten Kærgård modtog en 300 kampspokal efter at have rundt de 300 kampe i efteråret. Dette betyder, at han nu er en del af en eksklusiv klub på fem mennesker der indtil nu har spillet 300 kamp for FUIKs førstehold herrer.

Der blev også givet en 200 kampspokal til Christian Kurinow, hvis han fortsætter i det tempo, er der også mulighed for ham til at nå de 300 kampe for FUIK.

Alt i alt var det en rigtig god aften i godt selskab, og der skal lyde en stor tak fra alle til FUIKs Venner, der var med til at tage en tørn dagen efter nede i klublokalet. Stor tak til Bjarne Kurinow for som altid at være klar til at arrangere fest, og en stor tak til de unge mennesker i aktivitetsudvalget, der hjælper til.