Aftalen indebærer, at alle FUIK's hold over de kommende år vil skifte beklædning i kamp fra Umbro til Adidas.
"Vi er meget glade for den nye aftale," udtaler Kim Nyby, formand for FUIK. "Vi har været glade for aftalen med Umbro, men da vi så tilbuddet fra Adidas og Sportigan, var vi ikke i tvivl om at det var tid til at skifte samarbejdspartner."
Det første synlige bevis på den nye aftales virkning er, at klubbens førstehold herrer, der spiller i serie 1, skærtorsdag præsenterede en helt ny spilledragt fra Adidas. I den forbindelse har der også været heftig aktivitet på sponsorfronten, da de mange seniorsponsorater skulle gentegnes, så de var klar til at blive trykt på tøjet.
"Vi har, på trods af finanskrise og hårde tider, oplevet stor velvillighed hos vore lokale samarbejdspartnere til at gentegne deres sponsorat og der er endda kommet et par nye til," fortæller formanden.
FAKTA
FUIK's hovedsponsor er Sparekassen Farsø/Den Jyske Sparekasse
FUIK har 14 seniorsponsorere, der har tryk på førsteholdstrøjerne hos damer og herrer i serie 1.
