Mindeord for Sine Støttrup

Vi har med stor sorg modtaget beskeden om, at vores gode ven og fodboldkammerat Sine Støttrup er gået bort.

På fodboldbanen var Sine dygtig. Hun havde den rigtige indstilling, var hurtig på fødderne, og spillede på et højt teknisk niveau. Hun var en spiller man altid kunne regne med, hvis man som træner lavede en aftale med hende inden kampen. Det har altid været en fornøjelse, at have med Sine at gøre.

Sine var en vellidt pige af alle, og hendes rolige sind og altid gode humør smittede af på hendes holdkammerater. Hun havde en utrolig fighter vilje, og derfor var det så uretfærdigt, at hun ikke kunne vinde denne kamp.

Vi er altid blevet mødt af smil og positivitet af både Sine og hendes familie. Tabet af Sine er ufatteligt stort, og vi sender mange tanker til Sines fantastiske familie.

Vi har alle mistet et dejligt menneske, en dygtig fodboldspiller og en rigtig god ven.

Æret være Sines minde.

FUIK Trænere og spillere U10/11