Simon Mejlby Virenfeldt har fulgt DBU's dommerkursus over to week-ender i januar måned.
DBU Dommergrundkurset forbereder dig til dommer-prøven, og giver dig dermed de nødvendige forudsætninger for, at du efter bestået prøve kan dømme fodboldkampe under lokalunionerne og DBU.
Du får indsigt i udvalgte områder af Fodboldloven, og du får kendskab til de praktiske sider af dommergerningen. Og dermed har du de formelle forudsætninger for at dømme fodboldkampe under lokalunionerne og DBU.
Du har efterfølgende mulighed for yderligere at dygtiggøre dig på de videregående tilmeldingskurser.
Hvis du har interesse i at blive fodbolddommer så se mere på dbu's hjemmeside under "uddannelse og træning" eller kontakt FUIK.
Klubben ønsker Simon tillykke med dommerkortet.