50 seniorer til standerhejsning
På trods af at der slet ikke har været stop for fodbold i FUIK takket være vores kunstgræsbane, var der lørdag standerhejsning for FUIK’s seniorafdeling.
Formand Kim Nyby bød velkommen til en ny sæson foran de ca. 50 fremmødte herre- og damespillere.
Målsætningen for sæsonen er hverken oprykninger eller nedrykninger, blot rigtig flot fodboldspil og et godt træningsmiljø.
Efter en times træning på kunstgræsbanen, blev der traditionen tro serveres suppe i klublokalet.